Konsignationslager har fået fornyet aktualitet

Krisen har fået mange virksomheder til at overveje, hvordan driften kan optimeres og ikke mindst digitaliseres langt mere og i et hurtigere tempo. En af mulighederne for at opnå besparelser og nedbringe lagerbinding er konsignationslager og EDI

Konsignationslager har fået fornyet aktualitet - NORRIQ

Konsignationslager er win-win for leverandør og detailhandel

Øget digitalisering og nytænkning i forhold til forretningsmodeller, der kan optimere driften og nedbringe omkostningerne, er i fokus i mange virksomheder. ”Plejer er død”, som man siger, og alle led i forsyningskæden og samhandelen er i spil. 

I denne proces er det oplagt også at udfordre den sædvanlige måde at handle på. Kunne både leverandør og detailhandel have gavn af at ”blande kortene” på en ny måde?

Hvorfor er konsignationslager særligt interessant nu?

Konsignationslager er ikke noget nyt fænomen, men i lyset af en krise, der i den grad har givet anledning til at tænke i besparelser og digitalisering, har konsignation fået fornyet aktualitet.

Konsignation er en alternativ salgs-/indkøbsproces, hvor leverandøren placerer sine varer fysisk ude hos kunden i stedet for at have dem liggende på lager. Leverandøren fastholder samtidig ejerskabet af varerne, selvom de fysisk er til stede hos kunden.

Store fordele for både leverandør og detailhandel

Hvis du er leverandør til detailbranchen, eller hvis du selv er detailvirksomhed, er der store fordele forbundet med at anvende konsignationslager.

  • Som leverandør slipper du for den omkostning og arbejdsbyrde, der er forbundet med lageropbevaring. Du sikrer en maksimal eksponering af dine varer, fordi varerne er placeret fysisk hos din kunde. Dermed øger du chancerne for salg.
  • Som detailvirksomhed reducerer du din driftskapital, da du kun betaler leverandøren for varerne, efterhånden som du sælger dem.

Hvordan kan mine nuværende systemer understøtte konsignationslager?

Hvis du kører Microsoft Dynamics som ERP-system, kan du digitalisere den strøm af dokumenter, der flyder mellem dig og din kunde, så du opnår et så effektivt flow som muligt. Du skal blot bruge et EDI-integrationsmodul til Dynamics – så kan vi sammen sikre forbindelsen mellem dit Dynamics-system og dine samhandelspartnere.

Læs mere om TrueCommerce EDI

 

Andre spændende artikler

Digitalisering i handel og engros

Kom nemt fra NAV til Business Central

Hvad betyder ”Warehouse Management” for din virksomhed?