Hvad er en MACH arkitektur?

Vil du også vide, hvad en MACH arkitektur står for, og hvad det betyder for din virksomhed? Få svaret i vores blogindlæg.

Vil du også vide, hvad en MACH arkitektur står for, og hvad det betyder for din virksomhed? - NORRIQ

Indledning

Digitaliseringen sætter nye mål på dagsordenen for virksomheder. Kunderne er blevet mere digitale end nogensinde – og det stiller krav til virksomhedens valg af teknologier og IT-arkitektur. De traditionelle Enterprise software suites er ikke længere det sikre valg, når der skal leveres gode kundeoplevelser.

Derfor begynder mange kundefokuserede virksomheder at rette deres fokus mod en såkaldt MACH arkitektur.

En MACH arkitektur er en række teknologiprincipper bag nye, best-of-breed teknologiplatforme og en måde, hvorpå virksomheder kan forblive agile, omstillingsparate og kundefokuserede og samtidig fremtidssikre deres IT-arkitektur.

Stadig i tvivl, om hvad MACH arkitektur egentlig er for noget, og hvordan det kan understøtte din forretning? Så læs med her.

 

Hvad står MACH for?

M står for “Microservices”

”Monolit”-tankegangen er på tilbagetog. Den nye dreng i klassen hedder ”Microservices”. En Microservice er en selvstændig applikation, der varetager en afgrænset funktionalitet. Tankegangen bag Microservices er, at systemer eller applikationer kun udfører de opgaver, vi beder dem om. Det kunne f.eks. være en kurv-logik, en fragt-beregner eller live-lagerstatus på webshoppen.

Det er et opgør med ”Monolit”-tankegangen, hvor alle funktioner er samlet i et system. Tænk f.eks. et traditionelt CMS-system, der både huser Content Management, Webshop-modul, PIM-system, kurv og login. I en MACH arkitektur vil du i stedet finde selvstændige applikationer til de forskellige funktioner.

A står for ”API-first”

Microservices ”snakker” med andre applikationer i en MACH-arkitektur via API (Application Programming Interface). Det forbinder alle dine applikationer og løsninger, som f.eks. dit ERP, CRM og PIM. Med ”API-first” forbindes dine systemer på en måde, så du kan udskifte eller opgradere udvalgte systemer uden at skulle bygge systemintegrationerne igen. Alt foregår gennem API’et, der dermed er en vigtig del af en MACH arkitektur.

C står for ”Cloud native”

Flere og flere ting bliver flyttet op i skyen. Det gælder også teknologier og systemer. Cloud-platforme som f.eks. Microsoft Azure, AWS og Google Cloud tilbyder mange muligheder for din forretning, og er en central del af MACH arkitekturen.

Cloud native er en tilgang til design og drift af it-arkitekturer, der udnytter de muligheder, som cloud computing-teknologier giver. Tilgangen handler om at udvikle og drifte software-applikationer i et cloud-miljø, hvor skalerbarhed, tilgængelighed og automatisering er i fokus. Cloud native-arkitekturer anvender teknologier som containerisering, orkestreringsværktøjer og microservices for at opnå en høj grad af fleksibilitet og skalering. Det gør det muligt at levere software-løsninger hurtigere og med større effektivitet, samtidig med at driftsomkostninger reduceres.

H står for ”Headless”

I dag skal du være agil og omstillingsparat. Brugerne har større krav til dine digitale platforme, og du er nødt til at imødekomme dem for ikke at miste dem til konkurrenten. I den traditionelle webshop-løsning er backend og frontend bundet “stramt” sammen. Det er ikke tilfældet ved en Headless-løsning.

Et Headless CMS giver dig komplet frihed til at designe og udvikle jeres webshop eller app. Du kan vælge, hvilke komponenter din backend skal bestå af, og hvordan dine frontends skal se ud. Du vil derfor kunne bygge og designe præcis den brugeroplevelse, der giver bedst mening for dine kunder.

Hvad er en MACH arkitektur? Få svaret her - NORRIQ

 

5 fordele ved en MACH-arkitektur

1. Best-of-breed giver bedre værktøjer

I dag skal et moderne CMS-system kunne alverdens ting:

  • Håndtere store mængder produktdata
  • Udregne komplekse prislogikker
  • Tilbyde kundecenter med værdifulde funktioner
  • Sende mails via e-mail marketing-værktøj
  • Og meget mere...

Udfordringen er, at mange CMS-udbydere er det, man kalder for All-in-One suites. Det betyder, at du kan (stor set) alt i din løsning. Men der er en hage. Funktionerne i din løsning er ikke altid de bedste for dig.

  • Måske er kurv-logikken ikke god nok til dine kunder?
  • Måske har du behov for automatiseret prisberegning?
  • Måske har det indbyggede PIM-system ikke mulighed for at oprette custom-felter?
  • Måske har du behov for udvidet administration af dit indhold via f.eks. et DAM-system (Digital Asset Management)?
  • Måske mangler du et dedikeret program til at udregne fragtpriser på webshoppen?

Det er her Best-of-Breed tankegangen kommer ind i billedet.

I sin simpleste form går det ud på at sammensætte sin løsning med værktøjer, som er dedikeret til specifikke opgaver.

  • Vælg et PIM-system til håndtering af produktinformationer
  • Vælg et DAM-system til håndtering af billeder og andet indhold
  • Vælg et CRM-system til håndtering af kundedata
  • Vælg et BI-system til håndtering af datavisualisering

Listen fortsætter. Ideer med Best-of-Breed er, at du kan sammensætte de systemer, der giver mening i din løsning. Det er den fleksibilitet og frihed, en MACH arkitektur åbner op for.

2. Bedre kundeoplevelser

Bygger du din løsning på baggrund af en MACH arkitektur, vil du være i stand til at teste forskellige frontends af til f.eks. din webshop uden involvering af backend-udviklere. Det åbner muligheden for hurtigt at teste nye ændringer af på webshoppen med henblik på at give kunderne en endnu bedre weboplevelse.

  • Måske vil du ændre designet for mobilvisning?
  • Måske vil du tilføje en bedre produktvisning?
  • Måske vil du ændre filtreringsmulighederne?

For en ting er sikkert: Kunderne ændrer adfærd hele tiden og sætter højere og højere krav til dine digitale løsninger. Dem vil du være i stand til bedre at imødekomme med en fleksibel MACH arkitektur.

Hvad er en MACH arkitektur? Få svaret her - NORRIQ

3. Hosting bliver lettere i “Cloud’en”

Mindre nedetid. Højere sikkerhed. Mere skalerbarhed. Det er blot nogle af fordelene ved at gøre brug af Cloud native-systemer i en MACH arkitektur. I stedet for at installere dine systemer på en støvet server i teknikrummet, bør du udnytte skyens store fleksibilitet og sikkerhed.

Det gør din IT-infrastruktur mere fremtidssikret, så du er i stand til at reagere på fremtidige forretningsmuligheder.

4. Hurtigere time-to-market

Med en MACH arkitektur er vejen til MVP (Minimum Viable Product) markant forkortet. Dine udviklere vil være i stand til at udrulle og teste prototyper. Du vil derfor hurtigere kunne teste nye funktioner i din løsning uden at skulle investere i store implementeringer. Det giver store besparelser af både tid og penge.

5. Sig farvel til tunge opgraderinger

Bygger du din løsning efter MACH-principperne, vil du med tiden vinke farvel til mange af de tunge opgraderinger, som du kender fra din nuværende løsning. Da mange af teknologierne ligger solidt opbevaret i skyen, vil kommende opgraderinger og opdateringer kunne foretages uden mange kodetimer.

Skal din kurv-logik opgraderes, så er det kun denne komponent i din systemarkitektur, som skal opgraderes. Alle andre komponenter i løsningen er bundet sammen via API. Det betyder, at du nemt kan opgradere og udskifte komponenten for kurv-logikken uden at skulle lave nye integrationer. Det kommer du til at spare meget tid og penge på.

Hvad er en MACH arkitektur? Få svaret her - NORRIQ

 

Er en MACH arkitektur noget for mig?

Vi kan lige så godt være ærlige: En MACH-arkitektur er ikke noget for alle virksomheder.

For det første er en MACH arkitektur en stor investering for mange virksomheder. Du skal bygge hele arkitekturen op fra bunden, så du er klar til at udnytte alle fordelene ved at kunne udskifte og tilføje ny funktionalitet til din løsning i fremtiden.

For det andet er MACH arkitekturen en ny måde at tænke it-arkitektur på. Det skal din organisation være klar på at omfavne. Nye systemer og software skal implementeres effektivt i organisationen, så dine medarbejdere kan høste gevinsterne ved fleksibiliteten i MACH arkitekturen.

Som så mange andre it-løsninger kræves der løbende forbedringer og investeringer i drift og vedligeholdelse. Det er noget, man som virksomhed skal være klar på at allokere, for at få en driftssikker og højtydende it-løsning i mange år.

Vi anbefaler, at man sætter sig ned og nærstuderer sin forretningsstrategi:

  • Hvor vil vi gerne være om 5 år?
  • Hvor i virksomheden vil vi forbedre vores digitale løsninger?
  • Hvordan imødekommer vi kundernes behov nu og i fremtiden?

Det er blot nogle af de spørgsmål, du bør afklare, før du kaster dig ud i et projekt med en MACH arkitektur. Det er vores erfaring, at man skal have ambitionerne på plads, før man investerer i den retning.

Hør om dine muligheder

 

Andre spændende artikler:

Hvorfor vise produktanbefalinger på en B2B-webshop?

Sådan får du succes med e-handel | 7 brugbare råd & tips

Hvad er digital transformation?