Hold tungen lige i munden, når du skal i gang med dit ERP-projekt

Implementering eller opgradering af et ERP-system er ikke altid en fest. Det skulle dog gerne ende festligt. Men ethvert it-projekt kan blive en dyr fornøjelse, hvis man ikke griber det rigtigt an fra starten.

Implementering eller opgradering af ERP-system

Her er otte punkter, du skal skrive dig bag øret, før du kaster dig ud i et ERP-projekt:
 

1. PRIORITERING
Hvad ”skal” I have og hvad ”ønsker” I at have. De primære processer, der holder driften i gang, skal med indledningsvist, og så kan I altid fylde flere features og nye apps på ERP-systemet senere.
 

2. PLANLÆGNING
Lav en klar plan, udpeg en projektleder og sørg at de interne ressourcer er tilgængelige. Og foren jer med et konsulenthus, der kan krammet. NORRIQ er specialister i Dynamics NAV  / Business Central.
 

3. KOMMUNIKATION
Klar kommunikation er vigtigt i alle projekter. Udspecificer jeres behov til systemleverandøren/konsulenthuset – vær sikker på, de forstår jeres forretning og bed dem vende tilbage med en tilpasset plan. 
 

4. DATA
Få styr på jeres data inden I går i gang med at migrere det til den nye ERP-løsning. Vær også kritisk over for jeres data. Der vil altid være forældet data, som bare skal blive i det system, der skal lukkes. 
 

5. SUPERBRUGERE
Ud over en projektleder, så bør nogle af de øvrige interne ressourcer blive dygtige nok til at bruge det nye ERP-system, så de opnår superbruger-status. Det er vigtigt med stærke interne kompetencer i dagligdagen. 
 

6. UNDERVISNING
Sørg for undervisning til brugerne. Hellere for meget end for lidt. Forbered gerne et opslagsværk med de mest gængse funktioner. Superbrugerne skal naturligvis også undervises i processerne, hvis de ikke allerede har styr på disse. 
 

7. TEST, TEST, TEST
Få ERP-systemet testet. Kan det håndtere flere brugere og opgaver på samme tid? Kan brugerne håndtere mindre fejl? Kan alle driftsopgaver gennemføres? 
 

8. VEDLIGEHOLDELSE
Det nye ERP-system vil ligesom det gamle kræve vedligeholdelse. Hvis ikke I har været gode til det før, så har I chancen nu. Få styr på data og processer – brug systemet rigtigt hver gang. 
 

Læs mere om ERP til din virksomhed

 

Her er andre artikler, vi tror du kan bruge:

10 pointer at have in mente, hvis du er på Dynamics NAV i dag

Hvorfor opgradere fra Dynamics AX til 365 Business Central?

Two-Tier ERP – hvornår, hvordan og hvorfor?