Velkommen til Dynamics 365 Business Central - den nye udgave af Microsoft Dynamics NAV

Microsoft har løftet sløret for en ny udgave af Microsoft Dynamics NAV, nemlig Microsoft Dynamics 365 Business Central. Microsoft Dynamics Business Central er en cloud-løsning og indeholder den samme funktionalitet som Microsoft Dynamics NAV 2018.

Velkommen til Dynamics 365 Business Central - den nye udgave af Microsoft Dynamics NAV - NORRIQ

Microsoft har løftet sløret for Microsoft Dynamics NAV’s fremtid.

1. december 2017 blev Microsoft Dynamics NAV 2018 frigivet. Kort forinden blev det meldt ud, at der i løbet af foråret 2018 ville komme en Dynamics NAV 2018R2 og at Dynamics 365 ”Tenerife” ville blive frigivet bl.a. i Danmark. ”Tenerife” var Microsofts kodenavn for en cloud-baseret version af Dynamics NAV, en ny udgave af det eksisterende on-premise Dynamics NAV, som er lokalt installeret eller hostet

Det er nu blevet annonceret, at det nye navn er: Dynamics 365 Business Central.

Den cloudbaserede version vil blive tilgængeligt i en række lande, herunder Danmark, d. 2. april 2018. Senere i 2018 vil der komme én fælles version med ét fælles navn, som er det samme produkt uanset om det er cloud eller on-premise.

Det er også blevet meldt ud, at der ikke vil komme en separat version kaldet Dynamics NAV 2018R2. Man vil i stedet udvide de månedlige kumulative opdateringer med ny funktionalitet til bl.a. understøttelse af EU-Personforordningen (GDPR) til forskel for ”normale” kumulative opdateringer, som ellers kun indeholder fejlrettelser.

Sidst på året vil der så, som nævnt ovenfor, komme Business Central både cloud og on-premise – dvs. at vi skal vinke farvel til NAV-navnet, men til gengæld vil produktet stå stærkere og mere innovativt end nogensinde tidligere.

Overordnet vil Business Central være tilgængeligt i to prisklasser:

  • Essential - som inkluderer områder som økonomistyring og bogføring, salg og markedsføring, supply chain management, HR, projektstyring og andre mindre områder og funktionalitet som f.eks. multi-language, Intrastat-rapportering og Outlook-integration.

  • Premium - som udover Essential også indeholder service management og produktion.

Der vil også være en brugertype kaldet Team Member, som vil give læseadgang, samt mulighed for at køre rapporter og medarbejder selvbetjening (f.eks. timesedler og godkendelse).

Der vil derfor ikke være noget område, som vi kender i dag i Dynamics NAV, som vil mangle i Business Central. Der vil formentligt være endnu flere når Business Central rulles fuldt ud – inkl. forbedrede genvejstaster til web/app-klienterne, bedre udnyttelse af kunstig intelligens og opdateret brugergrænseflade.

Se vores video om Business Central:

 

Business Central Cloud opgraderes automatisk og løbende

Microsoft forbedrer løbende platformen – de har f.eks. haft fokus på følgende områder:

1. Forbedringer af brugergrænsefladen

Dataindtastning er er blevet nemmere, og der er mulighed for at importere (og selvfølgelig eksportere) brugerprofiler og bogmærke rapporter. Træstruktur på specifikke lister er blevet genintroduceret.

2. Forbedringer af selve applikationen

Her kan nævnes, at man nu også kan udnytte typen ressourcer på købsdokumenter, simpelt kan udvide til flere sprog og har mulighed for nemt at modtage flere varer, end den oprindelige ordre indeholdt - uden at skulle flere besværlige processer igennem.

3. Bedre værktøjer til udviklerne

Blandt andet integration til datamodellen, der binder applikationerne i Dynamics 365 økosystemet sammen, mulighed for at udnytte kamera og lokation fra mobile enheder og en række forbedringer til VS Code / AL.

4. Bedre migreringsværktøjer til Business Central (Cloud)

Det er nu gjort endnu nemmere at flytte fra en ”lokal” installation til en fuld Cloud/Online version. Yderligere kan det nævnes, at der stilles værktøjer til rådighed, så hvis Dynamics NAV’s amerikanske søsterprodukt Dynamics GP (- tidligere Great Plains) skal opgraderes, så er det til Dynamics 365 Business Central. Dette understreger endnu tydeligere Microsoft’s fokus på og engagement i at gøre Dynamics 365 Business Central til fremtidens ERP-produkt.

 

Få styr på forretningsprocesserne med Business Central

Business Central hjælper dig med binde jeres processer sammen. Med Business Central får du:

  • Effektiv økonomistyring
  • Præcis rapportering
  • Automatiseret forsyningskæde
  • Styrket salg og service
  • Intelligent projektstyring
  • Optimeret drift

LÆS MERE OM BUSINESS CENTRAL

 

Andre spændende artikler:

Kom nemt fra NAV til Business Central

Brug Business Central til at administrere dit lager

Er Business Central i skyen også til store virksomheder?

Hvorfor opgradere fra Dynamics AX til 365 Business Central?