Spildolietanken bestiller selv tømning, når den er fyldt

AVISTA OIL Danmark A/S er I forvejen en ”grøn” virksomhed, som indsamler og genraffinerer spildolie fra hele Danmark. Nu kan Internet of Things teknologien betyde, at afhentningen af olien hos autoværksteder, industrivirksomheder og på genbrugspladser bliver endnu mere miljøvenlig.

Når spildolietanken meddeler, at den skal tømmes, får chaufføren besked på sin iPad.

IoT teknologien gør nemlig olietanken i stand til selv at fortælle, hvornår der er behov for, at den tømmes. Og det sparer brændstof til tankbilerne.

”Vi gennemfører i øjeblikket et forsøg i Horsensområdet, hvor der er monteret følere i 10 tanke. Føleren giver os besked, når tanken er 80 procent fyldt. Det betyder, at vi kan sende tankbilen af sted på det helt rigtige tidspunkt, og at vi undgår at køre til halvfyldte spildolietanke,” siger Claus Cebulla, der er logistikansvarlig hos AVISTA OIL Danmark A/S.

Men ikke nok med, at tanken skal bestille tømning hos AVISTA OIL’s ”kommandocentral” på havnen i Kalundborg. Den skal gøre det helt uden, at centralens medarbejdere er involveret.

Digitalisering med “Connected Field Service”

Det er muligt ved hjælp af Microsoft’s Field Service løsning, der er udviklet til at styre kørende service, og som er forberedt til ”Connected Field Service” – altså kommunikation med de tanke eller andet udstyr, der står ude i virksomhederne.

”Signalet fra en olietank går direkte ind i systemet og opretter en ordre, som lægges ind i planlægningsoversigten, der er en fælleskalender med alle de kørende teknikeres ledige tider. Listen over afhentninger opdateres således med denne ordre hos chaufføren, der er tættest på det pågældende sted,” fortæller Claus Cebulla.

IoT kan få stor indflydelse på Field Service funktionen i mange virksomheder, og det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser for udnyttelsen. For eksempel kan maskiner og pumper udstyres med følere, der registrerer rystelser eller for høj temperatur, som kunne være forårsaget af en defekt, der skal repareres. Enheden sender besked til serviceafdelingen, der dermed bliver opmærksom på problemet, allerede når det opstår.

Optimering af Field Service med proaktiv service

IoT er prikken over i’et i en løsning, der digitaliserer Field Service. Teknologien vil betyde, at virksomheder kan få hurtigere service, når der er behov for det – og dermed spare spildtid i produktionen som følge af maskinnedbrud. Og serviceafdelingerne kan allerede hjemme på kontoret få en indikation af, hvad der er galt med udstyret. IoT byder på mange muligheder ud over den, som AVISTA OIL Danmark benytter sig.

Microsoft’s Field Service løsning er integreret med CRM og ERP-løsningerne i Dynamics 365 samt Power BI. Det betyder, at alle funktioner i Field Service optimeres med den mest vidtgående grad af direkte integration og digitalisering.

Læs mere om, hvordan I kan effektivisere jeres forretning med digitale løsninger