Kompleksiteten i vores tidligere løsning er erstattet af enkelhed gennem opgradering til standardfunktionalitet. Et godt eksempel på gevinsterne er at NORRIQs PDF- og EDI-modul har effektiviseret vores faktureringsproces med 50%.

Niels Jakobsen
Økonomidirektør, Nordlux
image

Foranalyse optimerede beslutningsgrundlaget

Lampe- og belysningsfirmaet Nordlux. Nordlux stod ved en skillevej: Virksomheden har gennem årene haft forskellige versioner af Microsoft Dynamics NAV. Skulle de fortsat investere i en ældre NAV-løsning? Eller skulle de i stedet opgradere til den nyeste version af Microsoft Dynamics NAV? Svaret fik de gennem en overskuelig foranalyse, udført sammen med NORRIQ. “NORRIQs foranalyse gav os et optimalt beslutningsgrundlag – uden at vi skulle investere store ressourcer i det,” fortæller Niels Jakobsen, økonomidirektør hos Nordlux.

Sammen med NORRIQ kom Nordlux hurtigt frem til en beslutning. Analysen viste, at virksomheden med fordel kunne opgradere til den rollebaserede version af Microsoft Dynamics NAV (RTC).

image

Kompleksitet erstattet med enkelhed

Nordlux havde fra starten gjort det klart, at man ikke længere ønskede en løsning med mange tilpasninger. Man ønskede i stedet en løsning baseret på standardfunktioner – dog uden, at gå på kompromis med den nødvendige funktionalitet. Det ønske opfyldte den rollebaserede Microsoft Dynamics NAV (RTC), der kun skulle tilpasses minimalt for at opfylde behovet hos Nordlux.

Succes med standarder kræver erfaring

Han peger på, at det dog kan være lettere sagt end gjort at satse på standardfunktionalitet. “Succesen med vores projekt skyldes NORRIQs erfarne konsulenter. De forstod hurtigt vores behov, og konsulenterne har ved en åben dialog formået at holde os fast på vores strategi om kun at anvende standard. Vi oplevede i det hele taget en stor kompetence fra NORRIQs side,” understreger Niels Jakobsen, mens han glæder sig over resultatet, for som han siger: ”Som resultat fik vi en løsning, der er baseret på standardfunktionaliteter, uden at gå på kompromis med kvaliteten.” 

image

Halveret faktureringstid

Blandt de fordele, som Nordlux har høstet med NAV´s rollecenter, er en stor tidsbesparelse i forbindelse med fakturering. ”Den individuelle opbygning af skærmbillederne og en let tilgængelig filtrering giver os et hurtigt overblik over ordrer, der skal faktureres. Det har halveret tidsforbruget i forhold til tidligere,” fortæller Niels Jakobsen.

Stor brugervenlighed 

Øget brugervenlighed var en af de andre ting, Nordlux tillagde stor vægt ved opgraderingen af deres Microsoft Dynamics NAV. Det har den nye løsning ifølge økonomidirektøren leveret. ”Alle medarbejderne er enige om, at den rollebaserede NAV har været meget nem at tage i brug. Og den udmelding kan jeg kun selv tilslutte mig, da jeg kan se, hvordan vores nye løsning faktisk også letter vores rekrutteringsproces.

Tidligere var det et krav i Nordlux´s jobopslag, at ansøgere skulle have NAV-erfaring. Det behøver virksomheden ikke længere. "Den rollebaserede NAV er så nem at bruge, at vi i dag kan lære en nyansat op i løsningen på kun to timer. Også selvom personen aldrig tidligere har arbejdet med NAV,” slutter Niels Jakobsen.

image

Vil du vide mere om, hvordan I kan generere vækst med ERP?

Læg afstand til konkurrenterne med automatiserede, sammenhængende og intelligente processer. ERP samler alle forretningsprocesser, og tager din forretning til et nyt niveau, men det er ikke helt lige meget, hvilken partner, du vælger. NORRIQ er et af de tungeste konsulenthuse inden for hele Dynamics 365-spekteret, og vi er klar til at hjælpe med jeres næste skridt.

Læs mere om ERP
da-DK
Kontakt os

NORRIQ anvender egne cookies samt cookies fra tredjeparter for at få hjemmesiden til at fungere og lette brugen, vise målrettede annoncer til dig, til trafikmåling og til at tracke dit besøg på norriq.dk. Ved at klikke videre giver du samtykke til denne brug af cookies. Du kan altid tilbagekalde dit samtykke ved at blokere cookies i din browser.