En fornøjelse! Så kort kan jeg beskrive samarbejdet med NORRIQ. Vi stod over for et ret stort it-projekt med mange faldgruber. Alligevel kunne vi, så at sige, ”lukke bogen”. Vi kom i mål til aftalt tid, og vi har fået det, vi forventede.

Lars Sørensen
CEO, Eventyrsport
image

Microsoft Dynamics C5 som hostet butiksløsning

”Da vi i Eventyrsport er sådan lidt ”self-made”, har vi siden starten i 1996 været nødt til at være inden over alle valg og beslutninger. Det betyder også, at vi efterhånden har en vis erfaring med it. Vi vidste derfor godt, at vi stod over for et større projekt ved at skifte vores butiksløsning ud. Det drejede sig om mange butikker samt eventuelt HQ, og det er ikke bare noget, man gør med et fingerknips. Det var derfor utroligt vigtigt, at vi både fandt den rette løsning, men også den helt rigtige leverandør” forklarer CEO Lars Sørensen.

Hos Eventyrsport havde man år forinden fravalgt C5 som butiksløsning, da løsningen ikke kunne hostes. Nu var virkeligheden imidlertid en anden, hvor NORRIQs butiksløsning til C5 kom som en hostet løsning.

”I arbejdet med at finde den bedste løsning kiggede vi både på Microsoft Dynamics NAV og C5-løsninger - ligesom vi var i dialog med flere forskellige leverandører. Der blev udarbejdet en stor kravspecifikation, og når vi valgte at gå med NORRIQ og deres butiksløsning til Microsoft Dynamics C5, skyldtes det, at de kom med et meget gennemarbejdet og struktureret tilbud – og at der var en skarp pris. Og jeg må igen sige, at samarbejdet med NORRIQ har været meget positivt”. 

Det forventede blev leveret

”Det lyder måske logisk og banalt, men når man taler større it-projekter, er det langtfra altid, at der er styr på alle delelementer, at fejl bliver rettet hurtigt og at der kommer en ”closure”, så man komme videre. I vores samarbejde med NORRIQ var dette ikke tilfældet. Vi lavede en meget grundig forventningsafstemning. Den gik både på vores forventninger om, hvad vi regnede med blev leveret hvornår – og hvad og hvornår NORRIQ forventede at levere. Og hele implementeringen gik smertefrit. Det var estimeret til at tage fire – fem måneder, og det gjorde det. Planen holdt 100 procent”, understreger en tilfreds Lars Sørensen.

image

Lettere at være økonomiafdeling

Efter at Eventyrsport er gået i drift med deres hostede butiksløsning fra NORRIQ, der integrerer til Microsoft Dynamics C5, har de oplevet, at mange processer er blevet langt lettere.

”Når vi kigger tilbage må jeg klart indrømme, at to systemer var problematisk. Vi kørte lagertransaktioner i to systemer, og det kunne tage meget lang tid at afstemme de to systemer. Med vores nye butiksløsning, der integrerer til Microsoft Dynamics C5, som vi anvender på HQ, kan vi undgå mange unødvendige arbejdsgange og mellemregninger. Nu er der kun bogføring i et system og det betyder mindre manuelt arbejde. En af de ting som økonomiafdelingen selv fremhæver, er, at de nu kan lave rapportering til tiden. Vi er således meget tilfredse med både vores HQ-løsning, vores butiksløsning samt vores leverandør. Det har været et positivt samarbejde. Og jeg vil gerne understrege, at det kan være svært at gennemskue, om en leverandør kan det, de siger. Det kan NORRIQ! Og jeg ser frem til fremtidigt samarbejde” afslutter Lars Sørensen.

image

Vil du vide mere om, hvordan I kan generere vækst med ERP?

Læg afstand til konkurrenterne med automatiserede, sammenhængende og intelligente processer. ERP samler alle forretningsprocesser, og tager din forretning til et nyt niveau, men det er ikke helt lige meget, hvilken partner, du vælger. NORRIQ er et af de tungeste konsulenthuse inden for hele Dynamics 365-spekteret, og vi er klar til at hjælpe med jeres næste skridt.

Læs mere om ERP
da-DK
Kontakt os

NORRIQ anvender egne cookies samt cookies fra tredjeparter for at få hjemmesiden til at fungere og lette brugen, vise målrettede annoncer til dig, til trafikmåling og til at tracke dit besøg på norriq.dk. Ved at klikke videre giver du samtykke til denne brug af cookies. Du kan altid tilbagekalde dit samtykke ved at blokere cookies i din browser.